En luft til vand varmepumpe kan fungere som en driftsøkonomisk varmekilde i helårsboliger. Systemet optager varmeenergi fra udeluften og overfører den via en varmeveksler til boligens centralvarmesystem og brugsvand. Løsningen anvendes ofte som erstatning for ældre opvarmningsformer som olie- eller gasfyr, da anlægget kan levere rumvarme og varmt vand hele året. Mængden af leveret varme pr. kWh strøm afhænger primært af udetemperaturen samt af den krævede vandtemperatur i radiatorer eller gulvvarme.

Hvorfor vælge en luft til vand varmepumpe

Princippet i en luft til vand varmepumpe bygger på en termodynamisk proces: Udedelen trækker udeluft ind over en fordamper med et kølemiddel, som fordamper ved lave temperaturer. En kompressor hæver trykket og temperaturen på gassen, hvorefter varmen via en kondensator afgives til boligens vandbårne radiatorer, gulvvarme og varmtvandsbeholder. Når kølemidlet har afgivet sin varme, sænker ekspansionsventilen trykket, hvorefter processen starter forfra. Forholdet mellem produceret varme og anlæggets strømforbrug betegnes COP og angives ved en bestemt ude- og vandtemperatur.

I modsætning til et jordvarmeanlæg kræver etableringen ikke nedgravning af jordslanger i haven. Arbejdet begrænser sig primært til opstilling af en udendørs enhed, montering af en indendørs styreenhed samt tilkobling til det eksisterende rørnet. For en grundig gennemgang af anlægstyper og tekniske specifikationer kan du læse mere om luft til vand varmepumpe.

Ud over et lavere energiforbrug i forhold til traditionel elvarme eller ældre olie- og gasfyr kan en udskiftning af varmekilden også påvirke boligens energimærke i en positiv retning, hvilket har betydning ved en fremtidig vurdering af ejendommen.

Hvad du skal være opmærksom på inden installation

Før der træffes beslutning om installation, bør bygningens isolering og varmetab vurderes. En varmepumpe arbejder mest hensigtsmæssigt med lave fremløbstemperaturer. Det stiller krav til, at radiatorer eller gulvvarmesystem har tilstrækkeligt store varmeflader til at opvarme rummene. Er boligen mangelfuldt isoleret, kan det være nødvendigt at efterisolere for at opnå det forventede udbytte af anlægget.

Placeringen af udedelen kræver ligeledes opmærksomhed. Enheden indeholder en ventilator og en kompressor, som udsender lyd under drift. Placeringen bør overholde gældende skelafstande og vejledende støjgrænser over for naboer, ligesom der skal sikres fri lufttilførsel omkring enheden. For områder med åben og lav boligbebyggelse lyder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 45 dB(A) om dagen, 40 dB(A) om aftenen og 35 dB(A) om natten. Grænserne gælder for støjen hos naboen, ikke for produktets angivne lydeffekt i databladet.

Derudover bør den samlede økonomi kortlægges. Det omfatter udgifter til indkøb, autoriseret el- og VVS-installation samt eventuelle opgraderinger af el-tavlen. I visse perioder er det desuden muligt at søge tilskud via statslige puljer til udskiftning af fossile opvarmningsformer. Søger man Varmepumpepuljen, skal Energistyrelsens tilsagn foreligge, før der købes materialer eller skrives under på en bindende aftale med installatøren.

Varmepumpen i den daglige brug

Efter korrekt installation og indregulering passer anlægget i vid udstrækning sig selv. Den indbyggede styring tilpasser automatisk vandtemperaturen efter udetemperaturen via en udendørs føler, også kaldet vejrkompensering. Det sikrer en ensartet indetemperatur gennem skiftende årstider uden behov for daglige manuelle justeringer.

Driftsomkostningerne afhænger direkte af anlæggets elforbrug og den aktuelle elpris. I helårsboliger, der registreres med varmepumpe som primær varmekilde i BBR, kan der søges om reduceret elvarmeafgift for det elforbrug, som overstiger 4.000 kWh årligt. Registreringen udløser dog ingen ekstra besparelse i 2026 og 2027, idet den almindelige elafgift i disse to år midlertidigt er nedsat til samme sats på 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms.

Vedligeholdelsen omfatter i det daglige enkle tiltag som at holde området omkring udedelen fri for blade, snavs og sne samt at kontrollere vandtrykket på anlægget. Efter EU’s F-gasforordning skal et anlæg med kølemidlet R32 først lækagekontrolleres, når fyldningen svarer til mindst 5 ton CO2-ækvivalenter, og propan (R290) er ikke en fluorholdig gas. Et jævnligt serviceeftersyn, hvor en kølefagmand kontrollerer tæthed, kølemiddelfyldning og komponenternes funktion, er dog stadig en god idé.